Mellem kunst og pragmatisme
Marktl/Wasungen – Som en del af en international konkurrence blev Leipzig-kontoret Atelier ST tildelt kontrakten om at bygge Kunsthaus i Göttingen i Niedersachsen (Tyskland). Med deres erfaring inden for kunst- og kulturbyggeri har arkitekterne skabt et værdigt udstillingsrum for såvel nutidige værker på papir som for fotografier og nye medier under et PREFA-tag i bronze. "Det skal ikke være en elitær bygning, men et simpelt hus, hvor kunst kan formidles på fremragende vis," forklarer Schellenberg-Thaut om ideen, som hun fik på sit kontor under udformningen af projektet.

Fantastisk planlægning
Med Kunsthaus udfylder Atelier ST en ledig grund i området omkring Sankt Nikolai Kirke i hjertet af den gamle bydel. Byggegrundens område, som udgiveren Gerhard Steidl stillede til rådighed, skulle udnyttes fuldt ud. Arkitekterne har skabt en bygning med udhængende overetager på et begrænset areal, hvis massive indtryk nedtones af en beige kamtakket gipsfacade. Med et forenklet arkitektonisk design fravalgte de bevidst et ekstrovert udtryk, da udstillingerne skulle være i forgrunden.

En essentiel beslutning
Valget af en tagbeklædning fra Prefalz bidrager til, at bygningen skiller sig ud på en nutidig, rolig og monolitisk måde i det middelalderlige bybillede. ”Vi vidste på et meget tidligt tidspunkt, at taget ville være afgørende for hele huset. Denne tanke kom med det samme, da vi observerede bymiljøet,” understreger Silvia Schellenberg-Thaut. Teamet kreerede et sadeltag med en bærende træspær og gavlvægge i armeret beton, hvilket skabte et rummeligt loft, der sammen med tre andre etager giver plads nok til værksteder, udstillinger og kontorer.

Enestående ekspertise
Arkitekterne fandt en god partner i tagentreprenøren Jens-Norbert Schmidt, som allerede i planlægningsfasen lod sin erfaring og passion komme til udtryk. Det lykkedes ham og hans team at få problemet med de uundgåelige materialestrækninger under kontrol ved at opdele de usædvanligt lange paneler i dette tag på en fiks måde. For at gøre tagfladerne så diskrete som muligt i forhold til det omgivende taglandskab, ønskede man i vid udstrækning at fjerne synlige ventilationskanaler til det højteknologiske klimaanlæg, som er forbundet mellem flere etager i museumslokalerne. Tagbyggerne var også i stand til at tackle denne udfordring optimalt takket være et intensivt samarbejde med arkitekterne og de andre involverede håndværkere.
Materiale: