En menighedssal med et flot knækket tag bygget med Prefalz-tagsystem og PREFABOND-aluminiumskompositplader

Menighedssalen FOKUS i hjertet af kommunen Sierning i Oberösterreich i Østrig giver byens centrale torv nyt liv. Efter 50 år på bagen var den gamle menighedsal udtjent, og det blev bestemt, at der skulle bygges en ny. Klaus Landerls tegnestue ARKFORM i Linz vandt arkitektkonkurrencen med et funktionelt og visuelt tiltalende koncept. Den toetager høje struktur består af kirkens apsis og former to halvtag, der tilsammen danner en spids. Den bronzefarvede facade af PREFABOND-aluminiumskompositplader står godt til farven på de sandsten, som den gotiske kirke er bygget af. Resultatet af det yderst vellykkede møde mellem nyt og gammelt er et bevis på sognets åbenhed og arkitekternes snilde.

Alt passer

For Klaus Landerl og hans team var det lige fra starten vigtigt, at menneskene i byen blev inddraget i planlægningen, og at der opstod en personlig kontakt, så det aktive byliv blev beriget. »De fremtidige brugere af menighedssalen fortalte os, hvad de helt nøjagtigt havde brug for. Og vi har efterlevet deres ønsker« siger Landerl. Den store menighedssal kan anvendes til arrangementer, udstillinger og fester. Den kan inddeles og man kan komme ind i den både fra torvet og en udvendig trappe. Lokalerne i underetagen er fortrinsvist beregnet til de unge, og de har en separat indgang. Præsten var med til at bestemme farven på facaden. »Da vi diskuterede patina, lykkedes det os at vinde forståelse for, at det var bedre at vælge aluminiumskompositplader, da de beholder farven. Farveændringer ville med tiden forstyrre det ensartede billede af kirken og den nye bygning«, forklarer Landerl.

Pfarrzentrum Sierning eingedeckt mit Prefalz und PREFABOND in Bronze.

Alt sidder, hvor det skal – både hjørner og knæk

Der, hvor der før stod et treetager højt, klodset stenhus, står nu menighedshuset, der ser indbydende ud fra alle sider. Strukturen har store sydvendte vinduer – på balkonen, ved indgangen på pladsen foran kirken og i den flotte sandstensmur på apsissen. Taget med sine indvendige aluminiumstagrender og flade hældning i bronzefarvet Prefalz er optisk forbundet med facadernes PREFABOND-aluminiumskompositplader. »Mange ting blev besluttet og implementeret situationsspecifikt og direkte på stedet« fortæller Gabriel Trinkl, projektleder for menighedssalen i Sierning. »Snedkere og blikkenslagere afgjorte på byggepladsen, hvordan hældningerne og facadefladerne skulle være«. Der er ingen rette vinkler i området omkring de to halvtage. Blikkenslagere fra firmaet Dach Zach fra Kremsmünster har skåret hver eneste kompositplade ud med millimeterpræcision på værkstedet og efterfølgende tilpasset den på stedet og klæbet den sammen med underkonstruktionen.

Das moderne Pfarrzentrum Sierning eingedeckt mit PREFA Fassadenpaneelen in Bronze.