Fælles bolig i Augsburg
Ikke langt fra Kuhsee i Augsburg (Tyskland) blev der oprettet en beskyttet bolig for mennesker med handicap. Huset blev oprettet med to gavle og et stejlt PREFALZ-tag med et helt eget særpræg. Ud over tagets skarpe linjer, som blev udført i PREFALZ i P.10 zinkgrå, sætter især også ruderne præg på husets facade. I huset, der består af to dele og som er forbundet med en overgang, bor der i alt 24 mennesker. ”I en sådan region skal mange regler overholdes”, understreger arkitekten Sigrid Müller-Welt, som stod for dette projekt sammen med sin mand Dominique Dinies.
Et vellykket samarbejde
Arbejdet skulle overholde en streng planstatus, som på forhånd indskrænkede arbejdet meget. Men det lykkedes dog at udfærdige et præcist passende koncept på trods af de strenge krav. Og dermed blev den forreste bygningsdel, der vender ud med gaden, på to etager, mens den bagerste, noget mindre del blev forbundet med hovedhuset og har kun en etage. Grunden var, at den beskyttede bolig blev opført på to forskellige grundstykker, som hver især skulle overholde forskellige forskrifter. Arkitekterne understreger: ”Huset pynter gaden. Gavlen, der vender ud mod gaden, giver gaden en særlig karakter.”
Detaljer, der lever videre
Müller-Welt og Dinies har udført tagfladerne således, at de virker helt rolige. Tagvinduerne blev indføjet ved hjælp af pasbaner og uønskede tagudhæng blev undgået ved hjælp af fodrenden. Allerede under planlægningen blev det fastlagt, at udluftningsrørene skulle placeres på række.
Der blev også lagt stor vægt på valget af materialet for bygningen: PREFALZ-taget, der på dette objekt blev opsat med stående fals, sikrer en lang levetid takket være materialets særlige egenskaber. Den oprindelige bygning blev revet ned til det nye projekt, men alligevel blev mange detaljer overtaget i den nye bygning, så disse stadig ses. Dinies fortæller: ”Jeg håber, at bygningen stadig ser godt ud om 50 år. Vi forsøger altid at finde løsninger, der passer ind i området. Og på den måde yder vi også et bidrag til arkitekturen.”
Materiale:
- PREFALZ
- P.10 zinkgrå
PREFA Aluminiumprodukte GmbH har i mere end 70 år haft stor succes over hele Europa inden for udvikling, produktion og salg af tag- og facadesystemer af aluminium. PREFA Gruppen har ca. 640 medarbejdere. De mere end 5.000 produkter af høj kvalitet produceres i Østrig og Tyskland. PREFA er en del af virksomhedsgruppen ”Cornelius Grupp”, som beskæftiger mere end 8.000 medarbejdere i hele verden fordelt på mere end 40 produktionssteder.