Et hus med PREFA profilbølge i Leonding (Østrig): Enkel, flot og af høj kvalitet
Man kunne faktisk mene at den nyoprettede bygning er en garage med bolig. Bygningen ligger ved en meget trafikeret vej i udkanten af Linz (Østrig). Huset blev planlagt af arkitekten Alfred Barth fra pb+p Architekten og opsat af Martin Affenzeller fra tagdækker- og håndværkerfirmaet Innocente i Vorchdorf (Østrig). De to boliger udført i træ og underdelen af stålbeton er forbundet via en ventileret facade af aluminium med PREFA profilbølge i 50’er stil. Det skulle oprindeligt kun være en stor garage med værksted. Men ideen om at udbygge grundstykket med to boliger ovenpå kom fra arkitekten. Denne ide syntes bygherren om med det samme.
Et hus med karakter
To store terrasser og carporten, der virker helt enkel, understreger bygningens særlige karakter. Profilbølgen, der er opsat horisontalt, og den gennemsigtige, høje profilglasfacade fremhæver rundingen og indkørslen til en ret smal vej ind på grundstykket, hvilket igen understreger det arkitektoniske koncept. ”Den robuste bølgeprofil passer perfekt til objektet takket være dens enkle udformning og høje kvalitet. Den understreger den industrielle karakter”, fortæller arkitekten Alfred Barth. Alfred Barth prøver at ”leve sig ind i området” under arbejdet, men ønskede nu heller ikke at være for anderledes: ”Huset skal kunne indpasse sig godt i omgivelserne, men alligevel også bevare sin selvstændighed.”
Facaden – rutine og præcisionsarbejde
”Det er nu ikke så nemt at opsætte en sådan facade”, fortæller den erfarne projektleder Martin Affenzeller. Han har nu været i over 20 år hos Innocente GmbH fra Vorchdorf og kan stole helt på sit team på 170 personer ved sådanne projekter. ”For at kunne opsætte et geometrisk bølgemønster helt uden fejl på alle fire sider af en bygning skal man kunne udmåle helt præcist, have en nøjagtig opsat underkonstruktion og være godt forberedt. Den ekstruderede profil af aluminium på 2 mm blev leveret tilskåret og blank. Den blev efterfølgende naturelokseret og opsat uden synlig fastgørelse”, fortæller Martin Affenzeller om projektets udførelse. Han har i mange år brugt PREFA materialer: ”Materialet er godt og samarbejdet passer bare. Og en direkte kontakt med producenten er meget vigtig for os og vores arbejde.”
Materiale:
- PREFA profilbølge
- naturelokseret
PREFA Aluminiumprodukte GmbH har i mere end 70 år haft stor succes over hele Europa inden for udvikling, produktion og salg af tag- og facadesystemer af aluminium. PREFA Gruppen har ca. 640 medarbejdere. De mere end 5.000 produkter af høj kvalitet produceres i Østrig og Tyskland. PREFA er en del af virksomhedsgruppen ”Cornelius Grupp”, som beskæftiger mere end 8.000 medarbejdere i hele verden fordelt på mere end 40 produktionssteder.