En kæmpe pytonslange i byen

Agenturet for arkitektur, byplanlægning og design hos den franske stjernearkitekt Èdouard François ‒ internationalt medlem af RIBA (Royal Institute of British Architects) i London og med sine arbejder en permanent del af udstillingen i "Centre Georges Pompidou" i næsten 20 år ‒ fejrer 30-året for dets etablering. Den excentriske arkitekt og trendsetter for bæredygtighed er vild med facadens kreative spil. 

Christian de Portzamparc, projektleder og byplanlægger, havde sine egne forestillinger om benchmarking i Presqu’île de Grenoble. François beskriver opgaven på følgende måde: "Han havde visionen om en ikonisk, iscenesat bygning i et bevidst gråt miljø". "Det var meget vanskeligt at forestille sig bygningen i den endelige udgave i denne kontekst". Formen og udførelsen af bygningen er egentlig ganske enkel. Det, der gør forslaget ekstraordinært, er facadematerialet, som abstraherer den kantede form. "Det skal fungere som kamuflage hos militæret", sig François. 

"Der er mange huse i omgivelserne, der er malet med almindelige farver. Jeg ønskede en ægte bygning med et ægte materiale, bestemte François. "PREFA rudeformede vægplader var lige de rigtige til formålet. Vi har valgt antrazit og sølv samt to mellemtoner ‒ lys grå og naturblank". Målet med anvendelsen af et industrielt fremstillet, langtidsholdbart og meget lidt vedligeholdelseskrævende produkt, som også klarer udfordringen bestående i forskellige facadehøjdet, havde også andre fordele. Da der kan forekomme let seismisk aktivitet i Grenoble, var stabilitet og sikker montering et vigtig målkrav.

"Heldigvis stødte vi på PREFA og blev omgående begejstrede over de mange forskellige plader og farver", siger den ansvarlige facademontør Patrick Gaide fra den udførende virksomhed ACEM fra Saint Martin d’Hères.

Det udvendige mål på stålbetonbygningens bagventilerede facade med pytonmønsteret var enorm. Der blev opsat 1.500 facadekvadratmeter med omkring 47.000 rudeformede vægplader 20 x 20. En PREFA opsætningsinstruktør rådgav på stedet ved udarbejdelsen af detaljerne. Og de var komplicerede.

"Vi havde fået en nøjagtig tegning af den rekonstruerede slangehud fra arkitekten. med oplysning om, hvor hvert facadeelement skulle sidde", husker Gaide. Plade for plade var effekten af den changerende yderklædning nøje fastlagt. Derfor blev der på hver eneste lille del i farverne P.10 antrazit, P.10 lys grå, naturblank samt sølvmetallic noteret et nummer, som hjalp ved den nøjagtige implementering af planen på facaden.

Le Python i Presqu’île de Grenoble er allerede nu et arkitektonisk kultobjekt og står som en chik, opsigtsvækkende bygning og en enestående original, der kan ses på lang afstand, for modig, moderne arkitektur og konstruktionskultur. "Det var netop det, som dette nye kvarter havde brug for. Hvis vi er innovative i en ny bydel, integrerer de andre sig også", afslutter trendsetter François tilfreds.