De ungarske arkitekter Gyula Kiss og Irén Járomi har designet en markedshal inspireret af en agora for Nagykörös og har dermed skabt et samlingssted i byen. Nagykörös er en købstad midt på pusztaen, der afholder et af de sidste kvægmarkeder i landet. Men indtil for nylig havde Nagykörös ikke sin egen markedshal. Gyula Kiss gjorde en stor indsats for projektet og fik ja efter en beslutningsproces, der varede tre et halvt år. "Vi ville ikke bare at lave en markedshal, vores vision var en græsk agora," fortæller Irén Járomi om grundtanken bag deres idé. "I mange europæiske byer bliver markedshallerne et mødested for de unge om aftenen. Der er der liv," tilføjer Gyula Kiss, der sammen med sin kone driver arkitektvirksomheden Kiss & Járomi . "Denne multifunktionalitet bliver vigtigere og vigtigere", det er de to arkitekter overbevist om.