Domenico Mazzas ”Hvide bjerg” til Courmayeur

Domenico Mazza er opvokset i Courmayeur, i Aostadalen, ved foden af Mont Blanc. Derfor var det for ham både en udfordring men også en ære at lave udkastet til hotellet TH Courmayeur. ”Det var en stor ære at få lov til at skabe et værk i moderne bjergarkitektur foran denne flotte landskabskulisse og også fordi jeg er vokset op her. Det gjorde et stort indtryk”, fortæller arkitekten. Hoteldirektør Nicola Dettorino ved kun alt for godt, at et godt forhold med byens folk er utrolig vigtig for hotellets popularitet. ”TH Gruppen lægger stor vægt på nærliv og ægthed.” Nicola Dettorino fortæller, at der i starten var en del kritiske røster om projektet, men at de hurtigt forsvandt igen. ”Det blev accepteret”, fremhæver Nicola Dettorino. ”Enten kan man lide det eller man kan ikke lide det. Det har en vis karakter”, tilføjer han.

Hotellet ligger ved foden af Mont Blanc. ”Det var vigtigt at tage højde for denne naturlige kulisse. Strukturen er dog ikke kun præget af de mønstre, som sne efterlader på husenes tag om vinteren, men også af farverne, formerne og bjerget lys, som ikke er til at overse”, forklarer arkitekten, som med det samme forkastede den ide at bruge en traditionel arkitektur. ”Ved så store projekter fortolker jeg ikke ”neuroticismen” efter mottoet: ’Det er ikke troværdigt. Tradition mangler’. Min inspiration var sneens bløde former og derfor var det min ide at gøre linjerne så bløde som muligt. Lige som sne, der samler sig på tagene og glider legende ned og derved smelter”, fortæller arkitekten. Dette var grunden til flere bygninger og ikke en samlet struktur i konceptet. Linjerne bør være så sarte som muligt og altid tage hensyn til samt minde om landskabet omkring hotellet. Dette kunne omsættes ved at bruge traditionelle materialer såsom træ og sten i form af kyklopmure.

Domenico besluttede sig for et ”moderne materiale” såsom aluminium for at ”beskytte” ressourcen træ. Sten er blevet brugt på to måder: som bygningsbeklædning og nogle steder som fundament til byggeriet eller som kyklopmure for at sætte bygningen ind i en mere naturlig omgivelse. ”Valget skulle gøre det muligt at skabe en helt moderne, men alligevel ikke kold blanding, hvor den arkitektoniske kvalitet er i forgrunden”, fortæller arkitekten. Arkitekten er begejstret for aluminium som arbejdsmateriale, da det ”med henblik for parametrene kvalitet og pris er meget konkurrencedygtigt og samtidig er nemt at forme samtidigt med at det tåler kulde”.

Det store projekt beskæftigede hans virksomhed i cirka et år. Han var sammen med op til 20 mænd på byggepladsen. Rummet hvor restauranten nu ligger blev brugt som værksted. For der skulle oplægges 6.000 m² PREFALZ i P.10 prefahvid. ”Det var et kæmpe projekt”, husker han. Op til 150 folk skulle koordineres på byggepladsen. Og teknisk set var der en del udfordringer, der skulle klares: Taget har en kraftig hældning og går afrundet ind i facaden. Tagrenden blev indbygget i taget. Men Mauro bare elsker udfordringer. ”Jeg kan godt lide udfordringer”, siger han. Store objekter er bare store udfordringer. ”Vi er ikke kun teknisk set udførende håndværkere, vi deltager også gerne og ofte i de tekniske diskussioner som i dette projekt. Samarbejdet mellem arkitekt, entreprenørfirma og tagblikkenslager var utroligt vigtigt her”, fortæller Mauro.